Frie ord

Velkommen til ‘Frie ord’, der er den digitale platform for Kåre Ghisler Fuglsbjerg - kandidat for Venstre til regionsrådet i Region Sjælland.

Her vil jeg med ujævne mellemrum publicere artikler, links, strejftanker, billeder og alt det andet, som jeg ikke når at få bragt andre steder.

I skrivende stund - februar 2021 - er vi midt i en COVID-19-situation og verden er vendt på hovedet. Jeg er derfor i gang med at gentænke det valgprogram, som jeg vil stille op på. Det vil du kunne læse mere om løbende.

Alt i nyhedsbrevet er selvsagt for min egen regning. Jeg kan ikke tørre ansvaret for mine banaliteter af på hverken Venstre eller min arbejdsgiver, kone, børn, venner eller opvækst. ‘The Buck Stops here’, som præsident Harry S. Truman så rammende udtrykte det.

Vil du vide mere?

Jeg har en hjemmeside, hvor jeg samler mine lidt længere skriverier - og hvor du kan læse mere om mig som kandidat. Jeg har også en en Twitter profil, som jeg med begrænset held forsøger at få lidt liv i. Er du meget mod forventning interesseret i en parfumeret (og ret klam) corporate udgave af mig, så kan du boltre dig i den slags på LinkedIn.

Vil du i kontakt?

Det nemmeste er at sende en mail til mig. Det kan du gøre på kfuglsbjerg @ outlook.com.